presse.akkc.dk

Andreas Bo lader tilfældet råde i Aalborg

Andreas -Bo -350En af Danmarks mest alsidige komikere er klar til at lade tilfældighederne råde, når Andreas Bo tager anden runde med showet FIFTI-FIFTI og kommer til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) lørdag 30. september kl. 20.

I showet FIFTI-FIFTI kaster Andreas Bo en mønt op i luften og joker med, hvor meget tilfældet egentlig har betydning for vores liv og hverdag.

Her vil publikum også være vidne til, at hver enkelt aften kan udfolde sig forskelligt, alt efter hvad tilfældet dikterer.

- Jeg vil lade tilfældet, skæbnen og mønten afgøre en del af aftenen sammen med publikum, siger den alsidige komiker.

Showet bliver en blanding af parodier, stand-up, musik og Andreas Bos evne til at gribe nuet og lade sig inspirere af tilfældet og titlen FIFTI-FIFTI.

Hverken Andreas Bo eller publikum kender derfor udfaldet af showet, men det bliver sjovt, og der er i hvert fald 50 % chance for, at det bliver plat.

Showet bliver det tredje med Andreas Bo alene på scenen. Først turnerede han med showet Plagiat, inden han fulgte op med Original, og nu gælder det så FIFTI-FIFTI.

Billetter til Andreas Bo - FIFTI-FIFTI i Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor på tlf. 99 35 55 66, på akkc.dk samt ticketmaster.dk. Billet (enhedspris): 320 kr. inkl. gebyr.