presse.akkc.dk

Symfoniorkester og Det Kongelige Teater får sidste detaljer på plads

PRESSEMEDDELELSE
Aalborg Kongres & Kultur Center
Fredag den 17. marts 2017

Symfoniorkester og Det Kongelige Teater
får sidste detaljer på plads

Der er fuld gang i orkesterprøverne til operaen Figaros Bryllup. Aalborg Symfoniorkester turnerer sammen med Det Kongelige Teater i Jylland, og alle detaljer skal på plads inden mandagens premiere.

Den tyske dirigent Andreas Spering holder i disse dage til i Aalborg, hvor han sammen med Aalborg Symfoniorkester er ved at få styr på de sidste musikalske detaljer, inden Det Kongelige Teaters turnépremiere på Figaros Bryllup går løs på mandag i Esbjerg. Operaens solister har ligeledes sat kurs mod Aalborg og har sangprøve med orkesteret.

- Prøverne går utroligt godt. Vi glæder os til at spille med Det Kongelige Teater og sætter en stor ære i at være Det Kongelige Kapel i Jylland på deres turné. Vi har både at gøre med en dygtig dirigent, talentfulde sangere, en flot scenografi, og så er musikken helt i top. Disse komponenter flettet sammen giver alt i alt en sublim operaoplevelse, siger Jan Kvistborg, musikchef i Aalborg Symfoniorkester.

Prøverne til turnéopsætningen af Figaros Bryllup foregår i Musikkens Hus, mens operaen spiller i Aalborghallen fredag 24. marts.

Figaros bryllup er et af Mozarts mest elskede værker, og Det Kongelige Teaters opsætning er blevet rost af anmelderne, som har givet den både 5 og 6 stjerner.

Billetter til Figaros Bryllup fredag d. 24. marts kl. 19.30 er i salg, og de kan købes i AKKC’s billetkontor tlf. 99 35 55 66 eller på akkc.dk samt ticketmaster.dk. Pris inkl. gebyr: A: 380 kr./ B: 330 kr./ C: 290 kr.