presse.akkc.dk

Tre af landets bedste skuespillere og venner gør sig selv til ofre i nyt comedyshow

PRESSEMEDDELELSE
Aalborg Kongres & Kultur Center
Tirsdag den 22. november 2016


Tre af landets bedste skuespillere og venner gør sig selv til ofre i nyt comedyshow

Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen gør sig selv til ofre for morskaben, når de udleverer deres livsvisdom på scenen med et teatralsk lag og et yderst komisk twist i Aalborg Kongres & Kultur Center 20. september 2017.
Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen kan i 2017 igen opleves sammen. Denne gang er det ikke på lærredet men on stage, og de gæster Aalborghallen med deres live comedy show, Ingen Panik!, der klæder dem af - igen, vil nogen måske tænke - men her uden at gemme sig bag roller og facader.

Det bliver showet, hvor de tre skuespillere og komikere træder i karakter som sig selv. Og ligesom de mange andre gange vi har oplevet dem sammen, kan det kun gå galt, rigtig galt på den rigtig sjove måde.

Det bliver et grænseoverskridende morsomt show uden nogen fjerde væg, hvor publikum skal forberede sig på at komme meget tæt på. For der bliver ikke lagt nogen fingre imellem, lover de om showet, der afslører det endnu mere skøre liv bag de skøre roller.

Lyby, Kopernikus og Berthelsen har været venner siden de begynd¬te på skuespil-uddannelsen for mere end 25 år siden. Sideløbende har de alle markeret sig som nogle af landets mest anerkendte og populære skuespillere inden for hele spektret fra drama til kome¬die. Sammen har de kunnet opleves i Panik fra 2007, i Tre Lede Stjerner fra 2010 samt i filmene Klassefesten 1,2 og 3, der tilsam¬men har solgt mere end 1,6 millioner billetter.

Netop spændvidden i deres kunstneriske udtryk kombineret med deres fine fornemmelse for hinanden er det, der gør dem så utroligt sjove sammen. De formår at udspille de mest vanvittige situationer, så de virker troværdige, og kan på et splitsekund vende alvor til humor, så man vri¬der sig af grin.


Billetterne til showet sættes i salg 22. november kl. 10 i AKKC’s billetkontor tlf. 99 35 55 66 samt på akkc.dk og ticketmaster.dk. Billetprisen er A: 395 kr., B: 380 kr. og C:365 kr.